Forside » Spildevand » Priser
Takster for spildevand
Taksterne for spildevand i 2026 er fastsat for at sikre en stabil og driftssikker håndtering af spildevand. Det er Langeland Forsyning, der sørger for, at du kan komme af med dit spildevand via forsyningens kloaksystem. I Langeland Kommune omfatter systemet ca. 500 km kloakledninger, og spildevandet renses på 8 renseanlæg i kommunen.
Taksterne dækker transport, rensning, vedligeholdelse og administration og er fastlagt i overensstemmelse med gældende lovgivning og hvile-i-sig-selv-princippet. De understøtter en miljømæssigt forsvarlig rensning og en fortsat udvikling af spildevandssystemet.
Priser
Dette er takstblad for 2026. Den indeholder en oversigt over de priser og gebyrer, som gælder for forsyningens ydelser i 2026.
Priser på spildevand i 2026
Refusion ved vandspild
Er uheldet ude, og du har haft et stort vandforbrug på grund af en lækage, kan du i visse situationer søge om refusion.
Du kan både søge refusion for selve vandet (vandpris og vandafgift) og for spildevand (vandafledningsbidrag eller statsafgift).
Refusion gives ét år tilbage
Der gives refusion ét år tilbage. Refusionen finder som udgangspunkt sted i forbindelse med årsafregningen. Send gerne din ansøgning, så snart skaden er udbedret.
Husk at reparere din skade, når du bliver opmærksom på den
Hvis ejer bliver bekendt om mulig lækage/brud på en ejendoms ledningsnet, og ejeren ikke inden for 10 dage sørger for at udbedre skaden, udbetales der ikke refusion for hverken vand eller spildevand.
Se her om du har mulighed for at søge om refusion for vandspild.
PDF’en kan printes i A3 og A4. Hvis du ikke selv har mulighed for at printe oversigten er du velkommen til at hente et print i vores kundeservice på adressen Nørrebro 207A, Rudkøbing.
Sådan søger du refusion
Du og din VVS-installatør skal udfylde ansøgningsskemaet:
Ansøgningsskemaet skal sendes til os på mail: post@langeland-forsyning.dk
Vedlæg dokumentation:
– foto og/eller tegning af brud
– angivelse af rum/lokalitet
– angivelse af nærmeste afløb
– kopi af faktura fra VVS-installatør
Hvordan beregnes refusionen?
Refusionen beregnes ved, at vi vurderer dit merforbrug ud fra dit normale forbrug. Af merforbruget fratrækkes en selvrisiko – for vand på 300 m3, og for spildevand på 50 m3.
Der er et gebyr for beregning af vandspildsrefusion. I 2024 er gebyret 375 kr.
Evt. besigtigelse
Langeland Forsyning kan vælge at besigtige skaden for at sikre bedst muligt grundlag for at behandle ansøgningen.
Refusion ved vandspild som følge af en skjult rørskade mm. følger reglerne beskrevet i Lov om ledningsført vand og nærværende regler er godkendt af Langeland Forsynings bestyrelse.
Læs mere om refusion
I denne folder får du overblik over processen for ansøgning, beregning og refusion af vandspild:
Folder om refusion for vandspild
PDF’en kan printes. Hvis du ikke selv har mulighed for at printe oversigten er du velkommen til at hente et print i vores kundeservice på adressen Nørrebro 207A, Rudkøbing.
Trappemodel – rabat til erhvervsvirksomheder med højt vandforbrug
Folketinget har besluttet at betalingen for den variable vandafledning skal ændres. Der er indført en trappemodel, der betyder, at prisen falder ved stigende vandforbrug. Rabatten gælder for erhverv som arbejder på markedsmæssige vilkår. Disse ejendomme kan få reduceret vandafledningsbidraget, hvis årsforbruget af vand er højere end 500 m³.
Tilmelding til trappemodel
For at opnå det variable vandafledningsbidrag, skal man som erhvervsdrivende oplyse det over for Energistyrelsen. Denne offentliggør tilmeldings skema og frist på deres hjemmeside: https://www.trappetilmelding.dk
Der er også mulighed for at foretage indberetningen herunder.
https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ENS/Trappetilmelding
Virksomheder, som allerede er tilmeldt ordningen skal ajourføre deres oplysninger.
Trappemodellens trin
Folketingets beslutning om trappemodellen udmøntes i Bekendtgørelse nr. 1070 af d. 2/9 2013, som foreskriver nedenstående opdeling.
Trappemodellens trin
Trin 1 årligt vandforbrug forbrug til og med 500 m³.
Trin 2 årligt vandforbrug over 500 m³ til og med 20.000 m³.
Trin 3 årligt vandforbrug over 20.000 m³.
Betalingsvedtægt
I vores betalingsvedtægt kan du læse om hvordan du skal forholde dig, hvis der opstår en tvist omkring dit kundeforhold med Langeland Spildevand ApS.
Betalingsvedtægt
Tvist med forsyningen?
Forbrugere kan indbringe klager vedrørende tvister med kloakforsyningen for:
Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg
Forbrugerklager skal indsendes via klageportal for Nævnenes Hus.
Langeland Spildevand ApS
Nørrebro 207A,
5900 Rudkøbing
CVR-Nr. 32567231
EAN: 5790001898137
Kontakt
Mail: post@lef.dk
Tlf: 6351 6800
Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 10.00 – 15.00
Fredag kl. 10:00 – 12:00