Beskyt grundvandet
Grundvandsbeskyttelse handler om at sikre, at det vand, vi pumper op til drikkevand er rent – både nu og i fremtiden.
Danmark er unikt, da vi udelukkende anvender grundvand som drikkevand. På Langeland har vi en begrænset mængde drikkevand til rådighed, hvilket gør det endnu vigtigere at beskytte det. Vores arbejde med at bevare og beskytte grundvandet er en kontinuerlig indsats, der involverer samarbejde med lokale landmænd, myndigheder og dig som forbruger.
BNBO - Boringsnære beskyttelsesområder
BNBO er udpegede zoner omkring almene drikkevandsboringer for at beskytte grundvandet mod forurening.
Størrelsen og udformningen af et BNBO afhænger af lokale forhold som jordbund og grundvandsstrømme.
BNBO udpeges af Miljøstyrelsen.
Indsatsplan
Indsatsplanen er udarbejdet med hjemmel i vandforsyningslovens § 13a-d samt i miljøbeskyttelseslovens § 26a.
Formålet med indsatsplanen er, at de almene vandværker på Langeland igennem forebyggende og afhjælpende foranstaltninger skal være med til at sikre, at vores grundvandsressource holdes så ren for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer, at den nuværende og fremtidige produktion af drikkevand, kan opretholdes uden behov for videregående vandbehandling.
Langeland Vand ApS
Nørrebro 207A, 5900 Rudkøbing
CVR-Nr. 32567169
EAN: 5790001898120
Kontakt
Mail: post@lef.dk
Tlf: 6351 6800
Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 10.00 – 15.00
Fredag kl. 10:00 – 12:00