Nybyg & ombyg

Her får du overblikket over, hvordan du får strøm til dit projekt, hvad det koster, og hvordan processen forløber.

Husk, at dit første skridt altid er at kontakte en autoriseret elinstallatør – så sørger vi hos Veksel for at hjælpe dig trygt i mål med resten.

Elinstallationer og tilslutning

Når du bygger nyt eller ombygger, er det vigtigt at få styr på din elinstallation i god tid. Som netselskab er Veksel ansvarlig for elnettet og tilslutningen til din ejendom, og vi sikrer, at der er strøm i kontakten, når dit projekt er klar.

På denne side finder du information om, hvad du skal være opmærksom på ved nybyggeri og ombygning, samt hvordan du kommer godt i gang.

Når du bygger nyt

Ved nybyggeri skal din ejendom tilsluttes elnettet. Det indebærer blandt andet:

  • Bestilling af ny tilslutning via autoriseret installatør
  • Placering af stikledning og måler
  • Valg af kapacitet efter dit forventede elforbrug


Det er vigtigt at være ude i god tid, så installationen kan planlægges korrekt sammen med resten af byggeriet.

Når du ombygger eller ændrer dit forbrug

Hvis du ombygger din bolig eller ændrer dit elforbrug, kan det påvirke din installation. Det gælder fx hvis du:

  • Får installeret varmepumpe eller elbil
  • Udvider boligen
  • Ændrer på eksisterende elinstallation


I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at opgradere din tilslutning eller elmåler.

Vejen til strøm i stikkontakterne er enkel, når bare du følger disse fire trin.
Se her, hvordan processen forløber mellem dig, din elinstallatør og os hos Veksel.

Ny tilslutning – hvor starter du?

Installatøren hjælper dig med planlægning og
står for kontakten til Veksel.

Installatøren sender de nødvendige oplysninger til Veksel.

Vi vurderer tilslutningen og giver anvisning på,
 hvordan din ejendom skal tilsluttes elnettet.

Installatøren aftaler med Veksel,
hvornår tilslutningen og opsætning af elmåler kan ske.

Skal du grave?

Indhent ledningsoplysninger via LER, inden arbejdet går i gang, og undgå skader på eksisterende kabler og anlæg.

Før der graves – husk at få ledningsoplysninger.

Alle, der graver med erhvervsmæssigt formål i arealer på land eller i havbunden inden for søterritoriet skal forespørge i LER, inden arbejdet påbegyndes – www.ler.dk – herefter fremsendes kabeloplysninger i henhold til det valgte område.

Graver du selv? 

Du kan altid kontakte vores tekniske afdeling hos Veksel
på tlf. 62 51 40 58, hvis du er i tvivl eller har brug for vejledning om kabler på din grund.

Gravearbejder på privat grund er omfattet af forespørgselspligten med visse undtagelser.

Investeringsbidrag og byggestrøm

Alt om ny el-tilslutning, priser på stikledninger og bestilling af byggestrøm til dit projekt.

Når du bygger nyt eller ombygger, skal din ejendom tilsluttes elnettet. I den forbindelse skal der betales et tilslutningsbidrag, som dækker etableringen af din tilslutning.

Investeringsbidrag

Hvis du har brug for strøm under byggeriet, kan du få byggestrøm i form af en midlertidig tilslutning.

Ved midlertidig tilslutning i transformerstation foretages tilslutning efter regning.

Når der gentagne gange på en ubebygget grund anmodes om oprettelse af en interimistisk installation kan elforsyningen fordre, at der oprettes en permanent installation og investeringsbidraget indbetales.

Ved længerevarende byggeri kan det således være en fordel at betale investeringsbidraget og få den “rigtige” måler til brug i byggestrømstavlen.

Derved betaler man almindeligt abonnement efter gældende regler.

Byggestrøm