Priser

Det skal være nemt at forstå sin elregning. Her får du et klart overblik over priser, gebyrer og vilkårene for brug af elnettet, så du præcis ved, hvad du betaler for.

Din løbende betaling dækker transporten af din strøm – herunder drift, vedligeholdelse af elnettet og dækning af nettab.

Prisen afhænger af, hvor langt strømmen skal transporteres. De fleste private boliger og mindre erhverv er C-kunder, som betaler en højere tarif end store virksomheder (A- og B-kunder), fordi strømmen skal transformeres flere gange.

VEKSEL afregner efter den tidsdifferentierede Tarifmodel 3.0. Det betyder, at prisen per kWh svinger alt efter årstid og tidspunkt på døgnet.

Priser og tariffer

Priser og tariffer gældende fra 1. januar 2026

Siden 1. januar 2021 har VEKSEL A/S haft tidsdifferentierede tariffer i henhold til Tarifmodel 2.0 som er udarbejdet af Green Power Denmark.

Formålet var at vænne elforbrugerne til at der er forskel på hvornår man bedst bruger sin energi – for ved intelligent fordeling af forbruget, kan man på sigt spare udgifter til kabellægning og netforstærkning.

I korte træk betyder det at nettariffen er dyrere på de tidspunkter hvor belastningen i nettet er størst.

1. januar 2024 indfører VEKSEL A/S tarifmodel 3.0.

Green Power Denmark har videreudviklet tarifmodellen, således at den nu bedre afspejler nettes belastning for alle kundegrupper – modellen er godkendt af Forsyningstilsynet.Forskellen mellem tarifmodel 2.0 og 3.0 består primært af følgende:


Metodegodkendelse for Tarifmodel 3.0 fra Forsyningstilsynet pr, 11. august 2022, kan læses her

Metodegodkendelse hos VEKSEL

Som elnetselskab har VEKSEL A/S ansvaret for at drive og vedligeholde det elnet, der transporterer strømmen ud til dig. Da elnettet er et naturligt monopol, og du ikke selv kan vælge dit netselskab, er markedet strengt reguleret. Det sikrer dig som forbruger mod urimelige priser og vilkår.

En metodegodkendelse betyder kort fortalt, at vi ikke selv må bestemme, hvordan vi beregner vores priser, tariffer og betingelser.

Afgørelse om Veksel A/S´ forlængelse af tilslutningsbidrag for forbrug og tilslutningsbestemmelsernes punkt 1.3.5, 3.4.1 og 3.4.2

Afgørelse om Veksel A/S´ forlængelse af standardgebyrer

Godkendelse af Veksel A/S metode efter Tarifmodel 3.0

Godkendelse af Veksel A/S’ metode for producentbetaling

Se alle tidligere prisblad

Her kan du hente vores samlede prisblad som PDF fil.

Prisblad pr. 1 januar 2023

Prisblad pr. 1 januar 2024

Prisblad pr. 1 januar 2025

Find svar på dine spørgsmål

I lyset af en stadig mere kompleks betalingsstruktur, har vi forsøgt at belyse nogle af de elementer i lovgivningen på elforsyningsområdet som ofte giver anledning til spørgsmål.

Som netselskab har vi monopolstatus og er derfor økonomisk reguleret af Forsyningstilsynet.

Hvert år tildeles vi en indtægtramme (hvor meget vi må opkræve) baseret på nettekniske og økonomiske kriterier.
Dette beløb indsættes i tarifmodellen, som ud fra en kompleks regnemodel fordeler omkostninger til tarif og abonnement på de enkelte kundekategorier.

Det fremgår af din elregning, hvilken tarif du opkræves.

Dit tilslutningssted i elnettet kan have historiske, økonomiske eller eltekniske årsager og fra 2024 er det alene tilslutningsstedet der bestemmer din kundekategori.

Fremadrettet vil tilslutningsted være en elteknisk beslutning og VEKSEL har ret til at anvise og ændre tilslutningssteder ud fra nødvendig netplanlægning.

For at sikre at elnettet også kan levere den stigende mængde strøm i en fremtid med stor elektrificering som bl.a. elbiler og varmepumper, er det nødvendigt at indføre nogle hjælpemidler som understøtter:

– Fordeling af belastningen mere jævnt i det eksisterende elnet.

– Medvirke til at undgå at der skal investeres unødvendig mange penge i netforstækning.

Nej – hele ideen bag tidsdifferentierede priser er at der er tale om en omfordeling af betalingen. Indtægtsrammen er den samme og der kan således ikke opkræves mere.

En gennemsnitsfamilie vil uden at ændre vaner kun opleve en lille stigning i omkostninger – hvis man så undlader at bruge vaskemaskine, opvaskemaskine, tørretumbler eller opladning af elbil i spidslastperioden, vil man kunne spare penge i stedet.

De sidste år er tarifferne steget, dette skyldes flere faktorer:

– Elprisen har været / er stadig forholdsvis høj – dermed er prisen som VEKSEL skal betale for sit nettab steget.

– Opkrævning af indtægtsrammen er en a conto ordning – man rammer aldrig helt præcist. Har netselskabet opkrævet for lidt eller for meget kan/skal efterfølgende års tariffer reguleres herefter.

– Indeksreguleringen af indtægtsrammen er steget, da der har været stigende inflation, høje renter og stigende materialepriser.

– Grundet høje elpriser har vores kunder været gode til at spare på strømmen – men det betyder desværre færre kWh at fordele udgifterne på, og dermed højere tariffer.

– Fra 2024 er tariffer til overordnet net (60 kV nettet) bortfaldet som selvstændig opkrævning og indgår nu i VEKSEL tariffer.

På den korte bane vil de øgede omkostninger til udbygning af elnet kunne betyde større omkostninger og dermed højere tariffer.

Men efterhånden som mere og mere bliver elektrificeret, vil forbruget stige og mængden af kWh der transporteres i nettet tilsvarende stige.
Da indtægtsrammen kun er delvist styret af forbrug, vil en stigning af transport i elnettet, således betyde at tariffen kan falde, da der er flere kWh at fordele udgiften på.

Så store udgifter til at håndtere større elforbrug betyder nødvendigvis ikke højere tariffer.

Svaret er umiddelbart nej – da de to ting som udgangspunkt intet har med hinanden at gøre.

Men der er nogle forskellige faktorer som spiller ind:

Elpris (Elhandler)

– Har man spotpris på sin elaftale følger man prisen i henhold til udbud og efterspørgsel, altså generelt højt elforbrug giver høj efterspørgsel = typisk høj pris på elmarkedet.

Nettarif (Netselskab)

– Nettariffen følger alene belastningen af elnettet, derfor diffenrentierede tariffer.

På en vindstille og kold aften, vil både elpris og nettarif typisk være højere, hvorimod hvis der er masser af vind eller solproduktion, vil elprisen være lav og nettariffen stadig højere, da belastningen i elnettet er den samme eller måske endda større, grundet den lave elpris.

Tidligere blev netselskabernes nettab kompenseret via “Udligningsordningen” som sikrede at de elkunder der bor i områder med mange elproducenter ikke skulle betale for meget i nettarif.
Denne kompensation stammede fra PSO tariffen.

Da PSO tariffen blev politisk afskaffet overgik kompensationen midlertidigt til finansloven – men fra 1. januar 2023 skal alle producenter betale indfødningstarif for at dække disse omkostninger.
Alternativet ville være at alle de “almindelige” forbrugere skulle være med til at betale.

Det kan virke urimeligt at nettariffen stiger netop som alle typisk skal bruge strøm til madlavning o.s.v. – men belastningen på elnettet er netop størst i det tidsrum.

Begrebet kendes også som “kogespidsen” og når elforbruget i fremtiden stiger vil det have uheldige konsekvenser, såfremt belastningen fortsat stiger i denne tidsperiode.

Især opladningen af elbiler kommer til at belaste elnettet i fremtiden og man ønsker derfor at undgå en “ladespids” som falder sammen med “kogespidsen”, ved at tilbyde meget billigere tariffer på andre tidspunkter.

Herunder kan du se, at siden indførsel af Tarifmodel 2.0, som var den første med differentierede priser, er der sket et fald i forbruget i “kogespidsen” og samtidigt er forbruget steget om natten (typisk opladning af elbiler). Det tyder på at modellen virker.