Professionel

Sammen skaber vi stærkere løsninger

Hos Veksel tror vi på værdien af samarbejde.

Vi arbejder tæt sammen med fagpersoner, organisationer og virksomheder for at sikre de bedst mulige løsninger for vores fælles målgrupper.

Uanset om du er rådgiver, virksomhed, uddannelsesinstitution eller en del af det offentlige eller private erhvervsliv, er du en vigtig samarbejdspartner i at skabe udvikling, kvalitet og resultater.

Er du installatør?

De følgende love/regler regulerer samarbejdet mellem el-installatører og VEKSEL:

Bekendtgørelse om sikkerhed for drift af elektriske anlæg (BEK 1608)

I henhold til BEK nr 1608 “Bekendtgørelse om sikkerhed for drift af elektriske anlæg”, Kapitel 8, § 46 gives hermed generel tilladelse til, at autoriserede elinstallatører udfører følgende:

  • Adgang til transformerstationer kun efter aftale med VEKSEL A/S
  • Tilslutninger af stikledninger skal udføres i overensstemmelse med Fællesregulativet


I forbindelse med ovenstående tilladelse påtager elinstallatøren sig under udførelse af de nævnte arbejdsopgaver visse pligter vedrørende personalets uddannelse og sagkyndighed samt værktøj og udrustning, som det fremgår af BEK nr 1608 “Bekendtgørelse om sikkerhed for drift af elektriske anlæg” samt EN 50110-1 “Drift af elektriske installationer og elektriske anlæg”.

Elinstallatører anskaffer og ajourfører selv BEK nr 1608 “Bekendtgørelse om sikkerhed for drift af elektriske anlæg” samt EN 50110-1 “Drift af elektriske installationer og elektriske anlæg”.

Fællesregulativet 2022 beskriver fælles regler for tilslutning af installationer.

VEKSEL A/S’ regler for tilslutning til- og brugen af elnettet

Da el-installatøren foretager opgaver for kunderne, skal alt arbejde udføres i overensstemmelse med bestemmelserne.

Se under lovgivning.

Nye installationer eller ændringer af bestående tilmeldes via www.installationsblanket.dk – efter 3. marts 2025 benyttes www.eltilmelding.dk.

Teknisk afdeling kan kontaktes på T 6251 4058

Tilslutningsbestemmelser

Et professionelt samarbejde

Vi er et reguleret netselskab med fokus på drift og forsyningssikkerhed.
Det betyder, at vi arbejder struktureret, transparent og med klare processer i alle samarbejder.

Vi lægger vægt på:

  • Høj kvalitet og driftssikkerhed i alle leverancer
  • Tydelig kommunikation og klare ansvarsområder
  • Ensartet service for alle samarbejdspartnere
  • Langsigtede relationer baseret på tillid og faglighed

Skal du grave?

Indhent ledningsoplysninger via LER, inden arbejdet går i gang, og undgå skader på eksisterende kabler og anlæg.

Før der graves – husk at få ledningsoplysninger! Kontakt gerne vores tekniske afdeling på Tlf. 6251 4058 for mere information.

Alle, der graver med erhvervsmæssigt formål i arealer på land eller i havbunden inden for søterritoriet skal forespørge i LER, inden arbejdet påbegyndes – www.ler.dk – herefter fremsendes kabeloplysninger i henhold til det valgte område.

Gravearbejder på privat grund er omfattet af forespørgselspligten med visse undtagelser.

Tilslutning af produktionsanlæg

Ved ønske om tilslutning af større produktionsanlæg er det en god ide at inddrage VEKSEL A/S i processen i god tid, således der ikke går mere tid end nødvendigt med behandlingen.

Green Power Denmark har lavet en fin beskrivelsen af hele processen – den kan ses her

Find svar på dine spørgsmål

I lyset af en stadig mere kompleks betalingsstruktur, har vi forsøgt at belyse nogle af de elementer i lovgivningen på elforsyningsområdet som ofte giver anledning til spørgsmål.

Som netselskab har vi monopolstatus og er derfor økonomisk reguleret af Forsyningstilsynet.

Hvert år tildeles vi en indtægtramme (hvor meget vi må opkræve) baseret på nettekniske og økonomiske kriterier.
Dette beløb indsættes i tarifmodellen, som ud fra en kompleks regnemodel fordeler omkostninger til tarif og abonnement på de enkelte kundekategorier.

Det fremgår af din elregning, hvilken tarif du opkræves.

Dit tilslutningssted i elnettet kan have historiske, økonomiske eller eltekniske årsager og fra 2024 er det alene tilslutningsstedet der bestemmer din kundekategori.

Fremadrettet vil tilslutningsted være en elteknisk beslutning og VEKSEL har ret til at anvise og ændre tilslutningssteder ud fra nødvendig netplanlægning.

For at sikre at elnettet også kan levere den stigende mængde strøm i en fremtid med stor elektrificering som bl.a. elbiler og varmepumper, er det nødvendigt at indføre nogle hjælpemidler som understøtter:

– Fordeling af belastningen mere jævnt i det eksisterende elnet.

– Medvirke til at undgå at der skal investeres unødvendig mange penge i netforstækning.

Nej – hele ideen bag tidsdifferentierede priser er at der er tale om en omfordeling af betalingen. Indtægtsrammen er den samme og der kan således ikke opkræves mere.

En gennemsnitsfamilie vil uden at ændre vaner kun opleve en lille stigning i omkostninger – hvis man så undlader at bruge vaskemaskine, opvaskemaskine, tørretumbler eller opladning af elbil i spidslastperioden, vil man kunne spare penge i stedet.

De sidste år er tarifferne steget, dette skyldes flere faktorer:

– Elprisen har været / er stadig forholdsvis høj – dermed er prisen som VEKSEL skal betale for sit nettab steget.

– Opkrævning af indtægtsrammen er en a conto ordning – man rammer aldrig helt præcist. Har netselskabet opkrævet for lidt eller for meget kan/skal efterfølgende års tariffer reguleres herefter.

– Indeksreguleringen af indtægtsrammen er steget, da der har været stigende inflation, høje renter og stigende materialepriser.

– Grundet høje elpriser har vores kunder været gode til at spare på strømmen – men det betyder desværre færre kWh at fordele udgifterne på, og dermed højere tariffer.

– Fra 2024 er tariffer til overordnet net (60 kV nettet) bortfaldet som selvstændig opkrævning og indgår nu i VEKSEL tariffer.

På den korte bane vil de øgede omkostninger til udbygning af elnet kunne betyde større omkostninger og dermed højere tariffer.

Men efterhånden som mere og mere bliver elektrificeret, vil forbruget stige og mængden af kWh der transporteres i nettet tilsvarende stige.
Da indtægtsrammen kun er delvist styret af forbrug, vil en stigning af transport i elnettet, således betyde at tariffen kan falde, da der er flere kWh at fordele udgiften på.

Så store udgifter til at håndtere større elforbrug betyder nødvendigvis ikke højere tariffer.

Svaret er umiddelbart nej – da de to ting som udgangspunkt intet har med hinanden at gøre.

Men der er nogle forskellige faktorer som spiller ind:

Elpris (Elhandler)

– Har man spotpris på sin elaftale følger man prisen i henhold til udbud og efterspørgsel, altså generelt højt elforbrug giver høj efterspørgsel = typisk høj pris på elmarkedet.

Nettarif (Netselskab)

– Nettariffen følger alene belastningen af elnettet, derfor diffenrentierede tariffer.

På en vindstille og kold aften, vil både elpris og nettarif typisk være højere, hvorimod hvis der er masser af vind eller solproduktion, vil elprisen være lav og nettariffen stadig højere, da belastningen i elnettet er den samme eller måske endda større, grundet den lave elpris.

Tidligere blev netselskabernes nettab kompenseret via “Udligningsordningen” som sikrede at de elkunder der bor i områder med mange elproducenter ikke skulle betale for meget i nettarif.
Denne kompensation stammede fra PSO tariffen.

Da PSO tariffen blev politisk afskaffet overgik kompensationen midlertidigt til finansloven – men fra 1. januar 2023 skal alle producenter betale indfødningstarif for at dække disse omkostninger.
Alternativet ville være at alle de “almindelige” forbrugere skulle være med til at betale.

Det kan virke urimeligt at nettariffen stiger netop som alle typisk skal bruge strøm til madlavning o.s.v. – men belastningen på elnettet er netop størst i det tidsrum.

Begrebet kendes også som “kogespidsen” og når elforbruget i fremtiden stiger vil det have uheldige konsekvenser, såfremt belastningen fortsat stiger i denne tidsperiode.

Især opladningen af elbiler kommer til at belaste elnettet i fremtiden og man ønsker derfor at undgå en “ladespids” som falder sammen med “kogespidsen”, ved at tilbyde meget billigere tariffer på andre tidspunkter.

Herunder kan du se, at siden indførsel af Tarifmodel 2.0, som var den første med differentierede priser, er der sket et fald i forbruget i “kogespidsen” og samtidigt er forbruget steget om natten (typisk opladning af elbiler). Det tyder på at modellen virker.